I afrikaner land

Så var der net for første gang i en uges tid, men det er vel en af prøvelserne, også det at når der endelig er net, så går det jævnt langsomt.
Her er et billeder af huset vi bor i, de to vinduer og døren længst til højre, er hvor Mathias og jeg bor, og resten der hænger sammen med det, der bor Solveig.

Vi er ved at være godt inde i rutinerne, med primary school, ecole(skole) med gade drengene, fodboldtræning, kirkelig gøren, fransk undervisning og diverse andre aktiviteter med drengene.
Første søndag i kirken var på forhånd forventet ar blive speciel, og rigtig lang. Og det blev den, og den blev også længere end forventet. Vi skulle selvfølgelig sidde på forreste række hvilket vi skal hver søndag, så vi må ikke falde i søvn, eller på nogen måde begynde at hænge lidt med hovedet! Vi skulle også præsenteres for hele kirken, så os op og stå til frit skue for et utal mennesker eftersigende en 700 stykker, og værsgo, præsenter dig selv på fransk, men det gik bedre end forventet da Solveig kan fransk, så Mathias og jeg, fik sagt vores navn også klarede hun resten.
Mellem prædike osv. rejser der sig grupper op og synger på livet løs, nogle 20 af gangen, andre 5, men alle med samme iver, og evne til at forsøge at gå i et med sangen og budskabet. Det at være i kirke i Cameroun, er på mange måder langt fra den danske ide om det at gå i kirke. Vi sad i kirken i 2,5 time, og troede så vi havde resten af søndagen til at komme os, men sådan gik det ikke, og ja 2,5 time er lang tid i en kirke, men det er endnu længere tid når det hele foregår på fransk og man ikke forstår noget. Men efter kirke, var der så et møde, også på fransk, og det tog 4 timer, herefter var der lidt tid til at spise, også skulle vi ned til drengene, her var der andagt, på fransk, og det tog 1,5 time. Alt i alt en lidt lang søndag.
Vi har i ugens løb fået taget mål af en skrædder, fået købt stof, betalt og modtaget vores afrikanske tøj. Pænt afrikansk tøj, består af et par bukser og en kjortel. Dette følges selvfølgelig op, ved at få en skomager til at lave nogle håndlavede læder badesandaler "african style". Tøjet er indtil videre rigtig pænt, ifølge en masse afrikanere, men nej. Også er det samlet set super ubehageligt at have på, bukserne og kjortlen, er lavet af det ifølge afrikanerne fineste stof, men det stof ville i Danmark nok være blevet brugt til regntøj. For sådan føles det at have på, meget stift, på ingen måde åndbart eller luftigt, lidt skinnende, og bare ikke så rart, men rigtig svedigt og klistrende, også skulle det billede gerne være tegnet, men det er ikke helt færdiggjort, for de her sko, som jeg tænkte måtte være helt fantastiske, når nu de er håndlavede, men den tanke døde lidt, de sko kommer for hvert skridt jeg tager lidt tætter på at lykkedes med at slibe min lilletå af, men det er nu kun hatten og hudfarven der holder os fra at ligne indfødte, så smerten og sveden tages, med et ikke alt for bredt smil.

Vi har desuden været på vores første udflugt, den bestod af en tur til Elias(manden der står for gadedrenge projektet) families mango plantage. En tiltrængt tur, da man godt kan komme til at føle sig lidt indelukket her på kirkens område, når ikke man må gå uden for hegnet der omringer området. På turen skulle vi blandt andet sejle over en lille flod, og når jeg tænker sejle i Afrika, så tænker jeg en halv vissen metal bunke af et skib, men nej, det var en lille kano lignende båd, med et fint hul i bunden, og på ingen måder beregnet til de 10 vi sad i båden, så det var bare rigtig betryggende og dejligt at prøve.

Familiens plantage var imponerende stor, med mango træer, en frugt hvis navn jeg ikke husker, men som var utrolig saftig, og alligevel utrolig tør i eftersmagen. Masser af peanuts, vandmeloner, forskellige rodfrugter, og alle de frugter/grøntsager der var klar blev smagt, nogle med større succes end andre.